Hvad er Acouframes?
Acouframes er et high-end produkt, der rokker ved vores forestillinger om, hvad flotte akustikbilleder på væggen betyder.
Akustikbilleder forener komfort i sin reneste form med en intens oplevelse af god lyd i et innovativt og trendsættende design.
Acouframes er stille luksus i en ny og spændende form. Her møder teknologi elegance og sætter ny standard for, hvordan vi skaber effektive og smukke rammer for god lyd.
Konceptet er i virkeligheden såre enkelt: Smukke alu-rammer omkranser en særlig lydabsorberende stenuld, som i bogstaveligste forstand suger lyden til sig. Rammer og stenuldsplade fås i præcis den størrelse, som du ønsker. Uden på monteres et motiv efter dit valg, printet på et meget fint stykke stof som tillader at lyden trænger igennem stoffet.
Tilsammen udgør dette de akustikbilleder som vi har valgt at kalde for Acouframes. Vi kan løse alle dine problemer med god akustik
En smuk aluminiumsramme i flere farver
Acouframes består af tre elementer: En smuk aluminiumsramme der fås i hvid, sort eller alu-farve. En kerne af et lydisolerende og slagfast materiale. Og endelig en dekoration.
Tilsammen udgør de tre elementer Acouframes – akustikbilleder der forener funktion med det æstetiske i en ny og spændende form, akustik løsninger som løser alle støj problemer i dit hus eller kontor.
Lyddæmpende stenuldsplade fra anerkendte ROCKFON
ROCKFON er en stenuldsplade med en enestående evne til at absorbere lyd, som oftes bruges når der er tale om akustikpaneler. Pladen fås i forskellige størrelser, og afhængigt af hvor stort rummet er, og hvordan den generende støj bevæger sig, dimensioneres pladen præcist, så den absorberer og dæmper støjen mest effektivt.
ROCKFONs produkter er testet af uafhængige og certificerede laboratorier og har bl.a. opnået The Indoor Climate Label og betegnelsen M1 i en emissionstest af byggematerialer. Stenuldspladen er desuden 100 pct. genanvendelig.
Vi har valgt ROCKFON til vores akustikbilleder da dette er den optimale løsning samt en af de bedste på markedet når det kommer til lydabsorberende paneler
Udskifteligt, vaskbart og lydgennemtrængende motiv
Men kun de færreste vil formentlig forbinde en stenuldsplade med den store æstetiske oplevelse. Her sætter Acouframes unikke akustikbilleder prikken over i’et. Som en smuk afslutning på den funktionelle, akustiske løsning er det nemlig muligt at montere et billede helt efter dit ønske.
Billedet er printet på et fint, udskifteligt og vaskbart stof, som tillader lyden at trænge igennem. Stoffet kan tages af og vaskes eller udskiftes uden at demontere hele rammen fra væggen.
Motivet er helt efter dit eget valg. Det kan være et fotografi af børnene, billeder af produkter eller et maleri. Hos Acouframes arbejder vi på at indgå aftaler med anerkendte kunstnere, som tilbyder at male unikke malerier, som efterfølgende printes og monteres i akustikbilleder efter dit ønske.
